tirsdag, april 23, 2024

60 års jubilarer på Nørager Skole

Øverst fra venstre: Gunnar Bjørn, Hjørring, Jørgen Grøn, Sjøstrup, Jon Kold, Struer og Svend Aage Nielsen, Hinnerup. Midten fra venstre: Vagn Beck Christensen, Virring, Henrik Nellemann, Ribe, Arly Hald, Nørager, Niels Teglskov, Risskov og Kurt Christensen, Nørager. Nederst fra venstre: Grethe Bach, Ganløse, Anne Marie Jensen (Kristensen), Møldrup, Ella Rask (Fruekilde), Hornslet, Anne Mette Thomsen (Poulsen) Aars, Else Solvang Madsen (Poulsen) og Lilly Nielsen (Bjerregaard), Mejlby.

For 60 år siden startede en flok elever på Nørager Skole.
Efter 6. klasse fortsatte de på den nyopførte Sortebakkeskolen hvorfra de fleste også kan fejre 50 års jubilæum for deres realeksamen.

I anledningen af jubilæet har, b.l.a. Jørgen Grøn, forsøgt at samle alle de gamle elever til en jubilæumsfest.
Festen blev afholdt d. 6. april med start kl. 11.30. Der blev inviteret 26, én svarede ikke tilbage på invitationen og 10 måtte med beklagelse melde fra.
Første punkt på dagsordenen var fælles fotografering. De 15 fremmødte klassekammerater stillede op, efterfølgende var der frokost på kroen. Kl. 15.00 blev det tid til en travetur rundt i Nørager By. Kl. 16.30 var der fremvisning af Nørager filmen frem til til kl. 18.00 hvor der blev serveret æggekage.
Jørgen Grøn fortæller at festen var en stor succes og at det havde været nødvendigt at korte noget af filmfremvisningen for at nå det hele. På traveturen rundt i byen blev der udvekslet mange erindringer om steder og personer i Nørager for 50 – 60 år tilbage. Først ved 21-tiden gik de sidste hjem, inden da var der allerede truffet aftale om at gentage succesen igen om 3 år.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler