onsdag, april 24, 2024

400 æbleskiver gjorde julemarked til en succes

herlof-chrJulemarkedet i Stenild forsamlingshus blev igen i år et tilløbsstykke.
Det store trækplaster var tombolaen med de utrolig flotte sponsorgaver, sponseret af private og lokale erhvervsdrivende.
En sponseret kummefryser blev udloddet på lodder. 110 lodder var med i sækken, da den heldige vinder Kim Jensen, blev trukket kl. 15.15.
Æbleskive damerne havde hele dagen travlt med at bage friske æbleskiver til de mange gæster.
Ca. 400 æbleskiver blev langet over disken.
Sognepræst Herluf Christensen fortalte først på eftermiddagen 2 historie for børnene og andre barnlige sjæle.
Til stor glæde for de fremmødte børn, kom julemanden forbi flere gange i løbet af dagen, med små slikposer.
Rigtig mange fik købt årets kirkegårds kranse, julemedister og spegepølse. Ligesom der også var rig mulighed for at købe aloe vera, glaskunst, strikvarer, nisser og andet julepynt.
Som afslutning på dagen blev der danset omkring juletræet.
Med en omsætning på ca. 10,500 kr. er julemarked udvalget yderst tilfreds med dagen og klar til at afholde julemarked igen næste år.
Datoen for næste års julemarked er allerede fastsat til d. 26. november.
Næsten alle udstillere har givet tilsagn om, at de gerne vil komme igen næste år.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler