fredag, marts 29, 2024

Husk håndværkerfradraget for 2016

Det er nu, at håndværkerfradrag for 2016 skal indtastes. Det sker som TastSelv hos SKAT. Dansk Byggeri har lavet to foldere, der giver svar på spørgsmål om håndværkerfradraget.
Det er tid til at indberette brug af håndværkerfradraget – også kendt som den grønne BoligJobordning – hvis man vil have fradraget med på Årsopgørelsen for 2016. Det kan ske frem til den 28. februar 2017, og sker nemt i TastSelv hos SKAT.
– Det er muligt at få fradrag påført årsopgørelsen for 2016 på op til 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser, mens serviceydelser i hjemmet giver fradrag på op til 6.000 kr. Arbejdet skal være udført i 2016 og betalt senest den 28. februar 2017, fortæller chefkonsulent Niels Strange, Dansk Byggeri.
– I 2016 og 2017 er håndværkerfradragsordningen ændret. Det betyder, at der er indført fradragsret for en række nye grønne håndværksydelser samtidig med, at fradragsretten fjernes for ikke-grønne ydelser. Fx er istandsættelse af køkken og bad ikke længere omfattet af håndværkerfradrag, fortæller Niels Strange.
Du kan læse meget mere om håndværkerfradraget her

Læs Dansk Byggeri’s foldere om håndværkerfradraget her

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler