torsdag, marts 28, 2024

Pensionister på udflugt i regnvejr

Rørbæk.Grynderup-Stenild pensionistforening tog på den årlige Løvspringstur der i år gik til Silkeborg og Omegn.

Starten gik tidlig fra Rørbæk forsamlingshus og videre over Stenild og Nørager . Der var 48 personer der satte kursen i silende regn mod første stop, Silkeborgs papirfabrik. Her blev fortalt om tilblivelse. En fremsynet københavner,
Michael Drewsen, fik øje på den lille flække og vandmøllen på stedet.
Fabrikken blev en succes. Der var tre dygtige guider , der viste rundt
og gennemgik produktionsmåden fra gamle klude til færdig papir med vandmærke. dette papir af så fin kvalitet, det kunne bruges til pengesedler. Tid til middagsmad på restaurant”Indelukket”- et stjerneskud- vi blev mere end mætte.

Nu fortsatte turen til Himmelbjerget, regnen var holdt op, inden vi steg af bussen, for at gå det sidste stykke op til toppen, desværre var der diset og skyet, så den flotte udsigt, blev vi snydt for. Næste stop var Øm klosterruin opbygget af cistercienser munke i 1172, der virkede der til 1560, da forlod den sidste munk stedet. senere brugt til jagtslot for kong Frederik II. Det var især grave med skeletter, der var
interesse for, men også klosterhaven.
Turen videre rundt om søerne og videre i den skønne natur tilbage mod Rørbæk, der kom kun 9 mm regn. Men alt var flot udsprunget, så en rigtig Løvspringstur.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler