fredag, december 6, 2024

12 årige Alberthe fra Nørager spiller med i Rockulven

Udvalgt bland 200 børn til at spille med i stor
familiemusical der opføres på Aalborg Teater

Alberthe Thomsen (forrest til højre)ses her sammen med sin gedemor, skuespiller Camilla Gjelstrup, Ulven, Christian Gade Bjerrum, samt de øvrige gedekid Sofus, Nanna, Birk, Josephine og Sima.

 

Alberthe Thomsen fra Nørager gik i august måned til audition på Aalborg Teater, da teatret søgte børn til at medvirke i familiemusicalen ”Rockulven”

”Min sanglærer gjorde mig opmærksom på at der skulle bruges nogle børn på Aalborg Teater og han syntes det ville være en god øvelse for mig at gå til en audition, og så syntes jeg samtidig at det lød sjovt. Jeg var slet ikke sikker på at jeg ville blive valgt, for der var 200 børn til audition. Men heldigvis kom jeg videre til 2. audition og et par dage efter den blev min mor ringet op, at jeg har fået rollen som det ældste af de tre gedekid”. En rolle som Alberthe skal dele med Sofus. ”Vi er 6 børn på forestillingen, og så er vi delt i to hold, så vi skal kun spille hver anden dag”, fortæller Sima.

”Når først forestillingen spiller bliver der igen tid til at passe både dans, sangundervisning og undervisningen i Stage (red. Teater, dans og sang), forsætter Alberthe der til daglig går i 6. klasse på Sortebakkeskolen i Nørager. Lige nu bliver det ikke til så mange timer i Stage-undervisningen, mens der prøves på livet løs sammen med skuespillerne og de andre gedekid på Aalborg Teater. ”Men heldigvis har jeg stadig kunnet deltage i min danseundervisning, og det er vigtigt”, fortæller Alberthe, ikke mindst fordi der forude i november venter et VM i Tyskland. ”Jeg skal afsted med et Large Produktion hold fra Danse & Stage i Aars, så vi skal virkelig træne”. ”Vi skal 50 dansere afsted sammen med vores danselærer Louise Hejlskov og vores forældre og søskende. Det glæder jeg mig også meget til”, smiler Alberthe.
Alberthe synes det er rigtig sjovt at prøve på forestillingen sammen med alle de andre på teatret. ”Jeg er helt vild med alle sangene fra musicalen, og alt det andet spændende der sker på teatret. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at komme i gang med at spille forestillingen om aftenen. Spændingen i at vise det frem for publikum som man har øvet sig på så længe. Det bliver så godt”, slutter Alberthe inden hun skal afsted til endnu en prøvedag på teatret.
Rockulven er en eventyrlig og storslået musical baseret på Brdr. Grimms eventyr om Ulven og de syv gedekid; om kærlighed, forældrerollen og om tiltrækningen mellem det tamme og det vilde. Scenen er befolket med geder, grise, får, papegøjer, en yderst musikalsk abe og mange andre sjove, livlige og fantasifulde dyr.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler