fredag, december 6, 2024

Nu går arbejdet med REGAN Vest i gang

Nu går arbejdet med at etablere REGAN Vest som museum for alvor i gang.
Det sker, efter at Foreningen Realdania og Augustinus Fonden har doneret henholdsvis 30 og 10 millioner kroner til projektet. Det nye museum vil efter planen stå klar til at modtage de første gæster i efteråret 2021.
Nordjyllands Historiske Museum har de seneste år arbejdet intenst på at skaffe den fornødne finansiering på de i alt 74 millioner kroner, der skal til for at gøre koldkrigsbunkeren klar til publikum. Med blandt andet fem mio. kr. fra Rebild Kommune, fire fra Aalborg Kommune og 20 millioner kroner på finansloven på plads, var det næste store skridt at skaffe midler fra fonde. Det er nu lykkedes, og med så stor en del af den samlede finansiering på plads kan museet gå ind i den sidste fase af en meget lang arbejdsproces.
En unik
turistattraktion
REGAN Vest ligger i Rebild Kommune, og her har borgmester Leon Sebbelin (B) meget svært ved at skjule sin begejstring:
– Det er jo helt fantastisk, at vi nu er så langt, at vi kan trykke på startknappen. Jeg glæder mig meget til, at vi kan åbne denne attraktion af internationalt format, der vil trække folk til både fra ind- og udland. Det vil være til stor gavn, ikke blot for Rebild Kommune, men for hele Nordjylland, der vil få del i indtægterne fra de ekstra turister, der kommer for at se dette unikke anlæg, siger Leon Sebbelin.
En længere indsats
Nordjyllands Historiske Museum har siden 2013 arbejdet intenst på at skabe et museum i forbindelse med REGAN Vest og på at skaffe midler fra fonde med flere. Oplevelser både under og over jorden
Udover den spændende rundvisning i selve bunkeranlægget REGAN Vest kommer det nye museum også til at byde på oplevelser over jorden. I maskinmesterboligen, der ligger foran anlægget, får de besøgende et indblik i, hvordan en typisk danske familie levede i 1980’erne. Desuden skal der bygges et besøgscenter med publikumsfaciliteter, udstillinger om Den Kolde Krig samt et læringscenter. Det sidste og femte element i REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum bliver et stisystem over bunkeren, hvor man via forskellige tekniske virkemidler kan få et kig ned i bunkeranlægget.

Tilskuddene
kommer fra:

• Realdania: 30 millioner kroner
• Statslig finansiering: 20 millioner kroner
• Augustinus Fonden: 10 millioner kroner
• Rebild Kommune: 5 millioner kroner
• Aalborg Kommune: 4 millioner kroner
• Vækstforum Nordjylland: 1,2 millioner kronerI alt 70,2 millioner kroner
Desuden har staten bevilget et årligt driftstilskud på 2,6 millioner kroner.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler