lørdag, april 20, 2024

Søndagens tekst uge 44

”…OG DOG BÆRE BLUS VI MED GLÆDE…”

 

Her i den mørkeste tid, mens dagene er så korte, at det er, som ser vi slet ikke solen, fejrer vi i kirken to højtider – og til dem begge tænder vi lys: Allehelgen og advent. For de har det til fælles, at der er så meget brug for lyset, for at vi overhovedet kan være i vores liv med hinanden. For der er en alvor forbundet med begge disse højtider.

Med Alle Helgen forstår vi det uden videre: Vi tænder lys for at sprede mørket i vores sind. For vi har mistet, og sorg og savn gør dagene gråsorte. Og vi tænder lys for at fastholde mindet om en kær og elsket, som vi nu ikke længere får lov at dele livets dage med.

Lyset til advent er umiddelbart anderledes for os. For her bruger vi lysene til at tælle frem mod det, der skal komme. Her bæres vi af en forventning til det lyse og dejlige, der venter os. Men vi bruger også lysene til at sprede mørket i de korte dage.

Og har vi til Alle Helgen tændt lys for en, der i vores liv var lys og salt, så har vi endnu mere brug for adventslysene – for forude venter jo en julefest, hvor vi for første gang skal undvære. Alle, som har prøvet det, ved hvor hårdt det er: Den stemme, der ikke længere lyder med i sangen om træet, den stille glæde over at være sammen med hinanden, som sidste år lyste ud af de øjne. Den tomme stol i vores midte.

Vi tænder lys, fordi vi har så meget brug for det. For at blive mindet om, at mørket ikke er for altid. For det er derfor, vi tænder lys, både til allehelgen og til advent. For at blive mindet om og holdt fast på, at Guds lys altid er på vej til os. At vi har fået lagt det levende håb i vore hjerter, at mørket ikke skal holde os i sin magt. For Gud vil det anderledes. Gud vil tænde lys i vores mørke. Derfor bliver en lillebitte blafrende flamme af håb, der kæmper for at overvinde sorg og mørke lige nu, også et forvarsel om den dag, som kun Gud kender, hvor han vil lade opstandelsens sol skinne og gennemvarme os. Det er lyset i disse mørke dage forvarsel om – og derfor ”bære blus vi med glæde…”

 

Inger Margrethe Andersen, Bælum-Solbjerg-Skibsted

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler