lørdag, februar 7, 2026

Trafiksikkerhed = tryghed Trafiksikkerhed i Nørager

Af André Ellegaard Jensen, Nørager, byrådskandidat, Socialdemokratiet

For mig er det en selvfølgelighed at man skal kunne færdes trygt og sikkert, uanset hvor eller hvordan man færdes. Jeg har tidligere skrevet om at vi skal medtænke de bløde trafikanter, når vi by-udvikler, f.eks. nye boligområder. Derfor mit konkrete forslag om cykel/gangsti langs med Nøragervej i Nørager.

Men vi skal også huske trafiksikkerheden i de områder, hvor vi allerede har mennesker, som bor og færdes. Veje og stier, som med tiden er blevet mere trafikeret i takt med at vores byer vokser. 

Jeg har efterhånden fået flere henvendelser vedr. veje, hastighed og trafiksikkerhed i Nørager. Jeg nævner her konkret Jernbanegade, Vestermarksvej, Nøragervej, Anlægsvej, Bredgade og Mejlbyvej. Beboere som ikke længere føler sig helt trygge ved at færdes på den vej de bor på og ved. 

Jeg er ikke trafik-ekspert, og har ikke den forkromede løsning på denne udfordring – men når folk ikke længere føler sig trygge – så skal der findes, ikke en midlertidig, men en permanent løsning i forhold til hastighedsdæmpning og trafiksikkerhed.

Om det er flere og/eller højere bump, chikaner, en kombination, eller andre ting, der skal til på den enkelte strækning eller vej – kommer an på hvilke ønsker, der er på præcis det sted. Der skal kunne findes en løsning, som giver en tryggere hverdag for de pågældende borgere…

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler