torsdag, september 17, 2026

Nye åbningstider i Kirkens Korshærs genbrugsbutik Nørager

NØRAGER: Fra 1. september bliver der mulighed for at besøge Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Nørager tidligere på dagen. Butikken åbner fremover alle dage kl. 10.00. Ændringen kommer efter ønske fra kunderne, fortæller butiksleder Vibeke Bøgh Kristensen:

– Vi har lyttet til vores kunder, og der har været stor efterspørgsel på længere åbningstider. Derfor synes vi, det er en god idé at åbne allerede klokken 10.00.

De nye åbningstider skal gerne give endnu flere mulighed for at kigge forbi butikken og gå på opdagelse blandt tøj, møbler, nips og andre genbrugsting.

Samtidig håber butikslederen, at de ekstra åbningstimer vil skabe mere liv i butikken og være med til at øge salget.

– Vi håber selvfølgelig, at de længere åbningstider betyder flere kunder og mere aktivitet i butikken. Det er også vigtigt, fordi overskuddet fra salget er med til at hjælpe mennesker i Danmark, som har brug for en håndsrækning, siger Vibeke Bøgh Kristensen.

Flere åbningstider kræver flere frivillige hænder
De udvidede åbningstider betyder dog også, at der bliver brug for flere frivillige. Butikken håber derfor, at lokale borgere har lyst til at give en hånd med nogle timer om ugen.

– Vi mangler frivillige, og man behøver ikke have erfaring med genbrug. Det vigtigste er, at man har lyst til at være med i fællesskabet. Vi har det hyggeligt, møder mange søde mennesker og gør samtidig en forskel, fortæller Vibeke Bøgh Kristensen.

De nye åbningstider træder i kraft mandag 1. september, hvor butikken for første gang slår dørene op klokken 10. /HF

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler