lørdag, oktober 17, 2026

Engparken indløste jubilæumsgaver

Plejecenteret Engparken i Rørbæk kunne torsdag den 3. september glæde sig over at få indløst nogle af de flotte gaver, der blev givet i forbindelse med plejecenterets 40-års jubilæumsfest.

RØRBÆK: Der var ekstra grund til smil på Plejecenteret Engparken torsdag den 3. september, hvor nogle af jubilæumsgaverne fra 40-års festen blev indløst.

En af gaverne var et besøg fra Simested Gårdsalg, der kom forbi med lækker is og guf til beboerne. Gaven var skænket af Enghavegaard i Rørbæk og vakte naturligvis stor glæde.

Samtidig kan Engparken se frem til nye borde og stole i salen takket være en donation på hele 90.000 kroner fra Sparekassen Danmark Fonden.

Salen er et vigtigt samlingspunkt på plejecenteret og danner ramme om blandt andet fællesspisninger, fester og musikarrangementer. Med de nye møbler bliver der skabt endnu bedre rammer for de mange aktiviteter og hyggelige stunder, der samler beboerne.

De flotte jubilæumsgaver er dermed med til at sætte et varigt præg på Engparken og skabe glæde i hverdagen for både nuværende og kommende beboere. /HF

Hanne overrækker en is til Preben, mens Lene følger med fra sidelinjen.
Ved overrækkelsen af gavechecken ses fra venstre Hanne Virkmann, Hanne Jacobsen, Allan Myrup, Flemming Væver Madsen og Helle Skov.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler