Jesus siger: ”I kan ikke tjene både Gud og Mammon!” Mammon er et gammelt ord for magt, rigdom, formue. Jesus taler, somom Mammon var noget levende, en ”herre” ligesom Gud er en Herre, vi kan tjene. Jesus taler sådan, fordi der er en magt i penge, en usynlig åndelig magt, som vi jager, og som ender med at jage os.
Magten samler sig i pengene. Vi kan ikke se den, men vi kan mærke den. Den engelske digter William Shakespeare har et skuespil om en gnier ”Simon fra Athen”, som et sted siger således om pengenes magt:”…Det røde blanke guld, det dyre guld, kan gøre sort til hvidt og grimt til kønt og ondt til godt og lavt til ædelt, fejt til tappert, gammel til ung. Det kan lokke præster og altertjenere fra templet, kan trække puden fra hovedet af den stærke mand, velsigne den der er forbandet, gør spedalskhed beundret, sætte tyve på bænk med senatorer, og begrave dem med hæder og rang og knæfald…”.
Mærkeligt er det, men penge, selv mange penge, kan ikke kvæle bekymringer, men avler dem. En beskrivelse af bekymringen er overflødig i en forsamling af voksne. Og ville man spørge os, hvor bekymringen har sit sæde, da måtte vi svare, at den sidder i hjertet, hvor angsten bor og, hvor kærligheden til penge også har sin kongestol.
Svend Schultz-Hansen
