På søndag den 8. november er det 23. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Matthæus kap. 22 vers 15 til 22
Da sagd
e Jesus:” Vis mig skattens mønt! ”De rækker ham en denar, og i samme øjeblik sagde han: Vil I til hverdag have de penges gavn, så må I også tage de penges savn, når skatten skal erlægges! Giv kejseren, hvad kejserens er. Lad ham sejle sine sække til Italien, lad ham bygge sine teatre og væddeløbsbaner og afgudstempler….I har jo valgt! Men samtidig skal I vide noget helt andet: Gud har udvalgt jer til at være hans! Giv kejseren, hvad kejserens er! Og giv Gud, hvad Guds er.
Skattebetaling var sprængstof ikke, fordi det tyngede tegnebogen, men fordi det tyngede samvittighederne, for skat til romerne betød anerkendelse af romerne og tilmed var skattens mønt en gudsbespottelig mønt. På bagsiden kunne man læse:” Kejser Tiberius, søn af den guddommelige Augustus”, og på forsiden var der ligefrem præget et billede af kejseren med ordene: Pontifex Maximus” d. v. s. ypperstepræst, kejseren, den rundkindede kejser med lauerbærkrans om den skaldede isse. Det måtte vende sig i enhver troende jøde bare ved tanken om at tage sådan en ugudelig mønt i hånden, men går du med hans mønt i lommen, har du også anerkendt hans verden.
Alle véd, som det første fra Bibelens første blade, som der ordret står, at ”Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem…”. Gud har skabt ethvert menneske i sit billede ligesom kejseren har skabt sin mønt i sit billede, og ligesom mønten tilhører kejseren tilhører du selv Gud, og så betyder dette at give Gud, hvad Guds er, at give Gud sig selv, sit hjerte, sin tro, sit håb og sin kærlighed.
Svend Schultz-Hansen
