fredag, november 22, 2024

Nørager bilforhandler frifundet

Bilforhandler Torben Jensen
Torben Jensen foran hans nye autoværksted i Nørager

Indehaver af Nørager Autocenter, Torben Jensen, har i dag fået rettens ord for at han er frifundet for de svindelanklager som SKAT havde anlagt imod ham og 3 af hans kollegaer.

Helt tilbage i 2008 undrede SKAT sig over de fire forhandleres forretningsmodel. De fire forhandlere havde oprettet et importfirma, hvorigennem de i perioden fra 2006 og frem til 2009 importerede mere end 400 biler. SKAT mente at de havde snydt statskassen for op imod 35 millioner.
Ideen med importfirmaet var at indkøbe bilerne billigt og efterfølgende give en høj pris for ekstraudstyret. Dette gjorde at bilerne kun blev beskattet af selve bilens pris da ekstraudstyr er afgiftsfri.
Anklagemyndigheden forsøgte at føre bevis for at de 4 bilforhandlere bevist havde snydt statskassen, men både bilforhandleren i Nørager og hans 3 kollegaer blev frifundet for anklagerne.
Stormet af politiet
En dag i 2009, kl. 9.00, stormede 15 politibetjente og skattefolk Torben Jensens værksted. På nøjagtig samme tidspunkt fik hans banks lokale filial i Aars og hovedafdeling i Aalborg også besøg. Målet med den koordinerede indsats var at fremskaffe beviser og sikrer sig at Torben Jensen i de forskellige bankafdelinger ikke havde bankbokse med kontanter gemt af vejen.
På hans privat adresse i Nørager lå Torbens Jensens daværende kone sygemeldt, men også hun blev kl. 9.00 vækket af politi og skattefolk der skulle gennemsøge hele husstanden. En stor flyttebil var lejet til formålet og parkerede sammen med politi og SKAT foran værkstedet. Politiet omringede værkstedet og dækkede alle flugtveje, i det tilfælde at Torben Jensen ville forsøge at flygte.
Gennemsøgningen af værkstedet tog mere end fire timer, og endte med at alle papirer og computere blev løftet ind bag i flyttevognen for at blive taget med til Aalborg. I et kort øjeblik var der bl.a. SKATs medarbejdere snak om at bryde gulvet op for at kontrollere for gemte penge. I ugerne op til havde hans telefoner været aflyttet, og SKAT mente at de nu, sammen med papirer og computere, havde fremskaffet de sidste beviser i sagen imod ham.
Senere i et forhørslokale, på politigården i Aalborg, blev han mødt af to skattefolk og to politibetjente der nu ubundhørligt afhørte ham. Under en kort pause blev han fragtet ned i kælderen på politistationen. Her fik han taget mundskrab og fotograferet til politiets forbryderalbum. Torben Jensen erfarer under afhøringen at han havde været hemmeligt sigtet i 6 måneder og at både hans og firmaets telefoner og e-mail har været overvågede.

Frikendt, men stadig berørt
Nu, ca. 7 år senere står Torben Jensen som en helt frikendt mand. Men sagen har trukket dybe spor, ikke bare i hans privatliv men også hans erhvervsliv. Firmaet, han på det tidspunkt ejede, med 10 ansatte, og masser af biler til salg, gik konkurs. Hans pengeinstitut lukkede øjeblikkeligt for hans kassekredit. –jeg forsøgte at spille med åbne kort, og gik selv i banken for at fortælle dem at jeg stod over for en stor bøde, men at jeg var uskyldig og ville køre firmaet videre. Jeg havde det 22 sider lange anklageskrift med som jeg viste dem. 2 timer senere var kassekreditterne lukkede og firmaet stod uden penge og over for en konkurs fortæller Torben jensen.

7 år undervejs
Retssagen, der har været syv år undervejs, var sat til at vare i 15 retsdage og anklageren forsøgte under sagen at føre bevis for at ekstraudstyret og bilens pris var reguleret sådan statskassen gik glip af registreringsafgifterne. En tilbagebetaling af 10 millioner og fængsel i 2,5 år, var hvad anklageren lagde ud med. Tilbagebetalingen blev dog holdt uden for sagen, og anklageren gik udelukkende efter en fængselsdom fortæller Torben Jensen og fortsætter – Anklageren havde lagt sagen stor op, med videolink til afhøring af samhandelspartnerne i udlandet, afspilning af de optagede telefonsamtaler og fremvisning af deres bevismateriale. Men det hele fejlede for anklagemyndigheden. Dommeren lagde ved afgørelsen vægt på at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for at anklagerne og det resultere i en 100% frikendelse af de fire sigtede bilforhandlere. Anklagemyndigheden har dog de næste 14 dage til eventuelt at anke dommen.
Men det gider vi ikke tænke på nu fortæller en glad Torben Jensen, han holder i aften ”åbent værksted” for kunder, familie og venner der alle er inviteret til mad og drikke på værkstedet for at fejre den gode nyhed.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler