På søndag den 10. januar er det 1. søndag efter Helligtrekonger og evangeliet er fra Markusevangeliet kap. 10 13- 16
Himmeriget, det evige liv er Guds gave og aldrig kommer vi himlen nærmere end, hvor Jesus tager os i favn, lægger hænderne på os og velsigner os. Guds gave er Gud selv, og den gave er for stor til vore stuer, den er et uendeligt rum, et uendeligt rige, som kærligheden er uendelig, og vi modtager gaven, som vi modtager enhver anden gave, alene ved at tage gaven til os.
Lige så sandt det er, at Himmeriget er gave, lige så sandt er det, at dette at blive i Himmeriget er en opgave, for lige så kærligt, han åbner himmeriget for os, lige så strengt formaner han os til at vogte og værne om gaven.
Men lige så sandt det er, at der lurer farer i os og omkring os, som vil lokke og friste os til at give gaven fra os igen, lige så sandt er det, at Jesus selv vil være ved vor side, skærme og beskytte os mod alt og alle – undtagen os selv. Det skyldes, at gaven, Guds rige, Paradis, er frihedens rige, hvor ingen lænker er lagt. Derfor gælder det, at ligesom vi bekymrer os på vore børns vegne, når de drager ud i verden, således bekymrer vor himmelske far sig om os, at ikke noget ondt skal ramme os, så vi mister troen, håbet og kærligheden til Jesus og kaster vrag på gaven.
Svend Schultz-Hansen
