Søndag aften kl. 19.51 modtog Nordjyllands politi en anmeldelse om røveri mod Spar i Haverslev.
2 maskerede mænd truede, kort før lukketid, personalet til at udlevere et mindre kontant beløb. De forsøgte yderligere at få personalet til at åbne pengeskabet, men dette havde personalet ikke mulighed for og røverne løber derfor fra stedet via en bagdør.
- Den ene af røverne beskrives som ca. 180 cm. ca. 25 år, iført en sort jakke, rød hættetrøje, mørkeblå cowboybikser og sorte sko.
- Den anden røver beskrives som ca. 180 cm. ca. 25 år. Sort og hvid ternet jakke, sort hættetrøje, sorte benklæder og hvide sko. Begge røvere havde en kniv og de medbragte en gul plasticpose.