onsdag, november 27, 2024

UGENS FILM I KINOREVUEN

THE REVENANT
The Revenant, der er inspireret af virkelige begivenheder, er en episk fortælling om overlevelse og vilje under
pionertiden, da de første bosættere indtog det vestlige USA.
Året er 1823, og under en pelsekspedition i den ukendte vildmark bliver den legendariske opdager og pelsjæger
Hugh Glass (Leonardo DiCaprio) brutalt angrebet af en bjørn. Da medlemmerne af ekspeditionen – der tæller
hans egen søn – indser, at han ikke vil overleve turen tilbage til lejren, udvælges tre mænd, som skal tage sig af
ham frem til hans død, mens de restende rejser videre. John Fitzgerald (Tom Hardy), som er den største autoritet
i den tilbageværende gruppe, bliver dog utålmodig, og han forråder de andre og efterlader Glass til døden.
Drevet af ren og skær vilje og kærlighed til sin søn, nægter Glass at give op og dø. Han kæmper sig tilbage til livet
og drager ud på en lang odyssé gennem den golde og utæmmede natur i hælene på manden, der svigtede ham.
Det, der begynder som et indædt hævntogt, udvikler sig til en heroisk saga, hvor Glass mod alle odds kæmper sig
igennem den voldsomme natur og alskens fjender for at få hævn over Fitzgerald.
The Revenant er instrueret, produceret og skrevet (i samarbejde med Mark L. Smith) af Oscar-vinder Alejandro G.
Iñárritu, og filmen er delvist baseret på Michael Punkes bestseller The Revenant: A Novel of Revenge.
Filmen er indstillet til 12 Oscarnomineringer.

 

13440H2BS.DNGSINGLE I NEW YORK

Der er den rigtige måde at være single på; der er den forkerte… Og så er der lige Alice. – Og Robin. Lucy. Meg. Tom. David. New York er byen der aldrig sover og samtidig byen, der er fuld af ensomme hjerter, som søger en med- og samspiller, hvad end det er til kærlighed, et one night stand eller en ting derimellem. Men ét eller andet sted i singlezonen, mellem ensomhed, forventning og indfrielse, har alle de ugifte, frie hjerter ét tilfældes; de må lære, hvordan man er single i en by, der konstant tilbyder nye definitioner af parforholdet. Kærlighed og sex har aldrig været så udfordrende og sjovt.
Filmen er baseret på Liz Tuccillos succesrige bestseller, How to Be Single (2008), der fulgte op på den stil, hun allerede havde været med til at lægge med sit arbejde på tv-serien Sex and the City og selvhjælps bestselleren for storbykvinder, He’s Just Not That into You (2009), der også blev en stor succes som film.

 

ZOOTROPOLIS

Den moderne storby for dyr, Zootropolis, er en by uden sammenligning med andre. Med kvarterer som det smarte Sahara Square og det kolde Tundratown, er den en smeltedigel hvor alle mulige dyr lever sammen, og et sted hvor, hvad enten man er den største elefant eller den mindste spidsmus, så man kan blive hvad man vil. Men da den optimistiske betjent Judy Hopps ankommer, opdager hun, at det ikke er så nemt at være den første kanin i en politistyrke bestående af store, barske dyr. Fast besluttet på at vise sit værd, slår hun til, da hun får chancen for opklare en sag, også selv om det betyder, at hun skal være makker med en hurtigsnakkende svindler-ræv ved navn Nick Wilde.

Walt Disney Animation Studios’ “ Zootropolis”, et animeret komedie-eventyr, instrueret af Byron Howard

Kinorevuen_06_2016

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler