onsdag, november 27, 2024

Nu fastfryses grundskylden her i kommunen

skrivemaskineFinanslovsforhandlingerne i efteråret bærer nu frugt, hvis man hører til dem, der mener, at de betaler for meget i boligskatter. Grundskylden er nemlig som en af de første sager i det nye år på dagsordenen i Folketingssalen.

Netop i disse dage vedtager et flertal i Folketinget at fastfryse grundskylden efter krav fra Det Konservative Folkeparti. Beslutningen får også betydning for boligejerne i Rebild Kommune, som i år i gennemsnit slipper for en ellers planlagt stigning på 343 kroner.

Effekt fra årsskiftet

Det betyder, at boligejerne i år vil mærke, at de fremover ikke længere ser stigninger i deres grundskyldsregning, og det er noget, der vækker glæde hos de lokale konservative i Rebild Kommune.

”Det var en stærk konservativ sejr, at vi sikrede fastfrysningen af grundskylden. Det har altid været konservativ politik at sikre tryghed for boligejerne, og vi har nu taget et skridt i den rigtige retning. For fremtiden skal børnefamilier og pensionister ikke længere frygte uhørte stigninger i grundskylden, og det er vi stolte af,” udtaler den konservative byrådsgruppe i Rebild Kommune.

Hjælpende hånd til boligejerne

Det var forventet, at boligejere i 73 ud af landets 98 kommuner ville opleve stigninger i grundskylden, men med finanslovsaftalen blev stigningerne aflyst.

”Når borgerne i Rebild Kommune ikke skal betale en ekstra regning på 343 kroner, som ellers planlagt, så betyder det først og fremmest færre bekymringer hos de arbejdsomme familier. De skal ikke længere tænke over, hvordan de skal skære budgettet yderligere bare for at blive boende. Beløbets størrelse er i virkeligheden mindre interessant – det vigtige er det principielle i, at vi har fået stoppet skatteskruen på boligområdet,” afslutter Holger Pedersen og Lene Aalestrup.

Der er allerede sendt opkrævninger på grundskyld ud her i begyndelsen af året med de planlagte stigninger på, men SKAT oplyser, at boligejerne vil blive kompenseret i årets anden opkrævning i juli.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler