På søndag den 20. marts er det Palmesøndag og evangeliet er fra Matthæus kap. 21 vers 1 til 9
Denne søndag, den første dag i påskeugen, drog Jesus ind i Jerusalem, og alle ventede ham. Man skar grene af palmetræerne og strøede dem på vejen, som for en konge, der drager ind i byen.
Utallige konger og hærførere har holdt deres sejrrige indtog i Jerusalem. De er kommet højt på krigens hest og med snorlige rækker af soldater efter sig. Kun én eneste gang har en konge holdt sit indtog i Jerusalem våbenløs og værgeløs og på et fredsommeligt æsel. Det var Palmesøndag og Jesus var kongen, en særlig konge, for han har aldrig slået en eneste af sine fjender ihjel.
Et æsel red han på, og ”æsel” er et nøgleord, for et æsel lever for at tjene. Herrens komme ind i verden var gennem en æselstald i Betlehem, og på æselryg kommer han ind i påsken og ud af verden.
Mange ville ikke være blevet forbavsede, om Jesu indtog i Jerusalem var sket på en stejlende stridshingst i strålende sølvbrynje med Davidsstjernen i sit banner fulgt af væbnede skarer, men et æsel er ingen hingst. Han kom som en gøgler, en tvetydig figur et antiklimax for alle.
Han kom for at kæmpe, men en åndelig kamp, en kamp på æselryg, fordi en stridshingst ville være magtesløs. Han kæmpede sin kamp ikke for at nedkæmpe fjenden, men for at lade sig nedkæmpe – i kærlighed til sine fjender. Til det sidste skulle han bevare kærligheden til sine børns bødler, kærligheden til sin Gud og sin næste, så ville dødens magt over ham være brudt, og det ville blive påskemorgen.
Svend Schultz-Hansen
