Langfredags tekst
På fredag den 25. marts er det Langfredag og evangeliet er fra Lukasevangeliet kap. 23 vers 26 til 43er det Langfredag
Men Gud steg ikke ned for at løse sønnen fra korset. Men solen forsvandt, og der blev mørke – midt på dagen, fra den 6. time til den 9. time.
Det var som vendte jorden tilbage til det første kaos, det forskelsløse mørke, der var engang før Gud begyndte at skabe, begyndte at tale sit ord, og lod lys komme af det.
Jesus råbte i et menneskes yderste ensomhed: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig! ” Han sagde ikke mere, han døde, men lyset begyndte at vendte tilbage, det skubbede lidt efter lidt mørket til side, og kvinderne, der var blevet ved korset, så Jesu døde krop tegne sig mod en horisont, der lå som en kæmpeglorie omkring ham.
Jesus var død, men Gud åndede stadig på verden. Det var, som tog han atter fat omkring jorden, idet lyset vendte tilbage. For der var sket noget, mens mørket rugede over jorden. Gud havde omsider fået det svar, han havde ventet på siden mennesket vendte ryggen til i Paradishaven, da Adam gemte sig i buskene, og Gud måtte kalde ham frem i aftenkøligheden: ”Adam, hvor er du?”.
Aldrig så Gud sit billede tegnet så tydeligt i noget jordisk menneske, som i den blødende lidende mand på korset. Her så Gud det menneske, han havde ventet efter. Han så et menneske, der aldrig gjorde ondt, og som nu, da verden blev øde og tom, svarede Gud tilbage med hans eget gamle spørgsmål: ”Menneske, hvor er du – Adam, hvor er du?” Sådan havde Gud kaldt ved verdens begyndelse. Nu kaldte mennesket tilbage: ”Gud, hvor er du!” – ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Svend Schultz-Hansen
