torsdag, november 28, 2024

Uddrag fra byrådsmødet d. 31. marts 2016

nørager kommune 2016_farveDer har været afholdt licitation over ny administrationsbygning i Nørager, som holdt sig inden for budget. Licitationsresultatet blev godkendt og byggeriet igangsættes efter en revideret tidsplan. Forsinkelsen skyldes lang leveringstid på betonelementer. Byggeriet forventes at være indflytningsklar efter sommerferien 2017, hvorefter det gamle rådhus rives ned.
Sundhedsudvalget har arbejdet med at få oprettet økonomien i Center Pleje og Omsorg. Handleplanen kan læses under punkt 35 fra Sundhedsudvalgets referat 14. marts. Udvalgets beslutning blev taget til efterretning.
Byrådsmedlemmer havde stillet forslag om, hvorvidt Rebild kommune ønsker at følge regeringens udspil om de påtænkte besparelser i henhold til omprioriteringsbidraget. Byrådet vedtog en udtagelse: ”Med henblik på, at styrke det kommunale selvstyre, opfordrer Rebild Kommune Kommunernes Landsforening til at modarbejde omprioriteringsbidraget således, at de 2,4 mia. administreres direkte ude i kommunerne.”

 

I forbindelse med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter, er der et projekt i Rebild Syd. Det drejer sig om Nysum, hvor der laves yderligere 2 bump i den vestlige ende.
Ved udmøntning af halvedligeholdelsespuljen 2016 bliver der blandt andet igangsat udskiftning af belysning i øvrige lokaler i Haverslevhallen og Sortebakkehallerne. Der monteres LED- belysning i rum uden for hallerne. Lys i hallerne er selvstændige projekter.
Kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til principperne for overtagelse af integrationsansvar. Der skulle vælges model B: Administrationen kan godkende overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge, som ønsker at flytte til Rebild Kommune af hensyn til familie eller andre lokale principper. Eller model C: Rebild kommune kan efter konkret vurdering beslutte at afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlemmer (skal-opgaver). Model B blev vedtaget med 13 stemmer mod 12. (for stemte A, B, F, O, Å og Oplandslisten.
Holger Pedersen

Holger Pedersen
Byrådsmedlem
Liste C

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler