På torsdag den 5. maj er det Kristi Himmelfartsdag og evangeliet er fra Lukas kap. 24 vers 46 til 53.
Det er i morgen torsdag Kristi Himmelfartsdag, og det er i morgen 40 dage siden, at vi fejrede Jesu opstandelse påskemorgen. I 40 dage efter opstandelsen vandrede disciplene og den opstandne Jesus sammen, som de havde vandret sammen de sidste tre år af hans jordeliv.
Fyrre dage efter hans opstandelse, fejrer vi hans himmelfart, at Herren atter sætter sig ved Guds Faders højre hånd, medregentens plads, iført den kongelige kåbe af kød og blod, som gør ham til Menneskesønnen, og hvori brud og brudgom, Gud og menneske mødes, forenes, forsones i kærlighedens fællesskab.
For 40 dage siden fejrede vi hans opstandelse påskemorgen, hvor han så at sige opfor af graven, som han på denne dag opfor til Himlen: ”Fuldendt er nu nådens værk: Guds søn har underfuld og stærk fuldkommet frelsergangen”. Og ”frelsergangen”, det er gangen fra den lyse himmel til jordens nat i Bethlehem, og det er gangen gennem lidelsen på korset til udgangen lyslevende af graven påskemorgen, og det er gangen med disciplene fra den første gang de mødtes til den sidste gang de sås på denne Kristi himmelfarts dag.
Kristi himmelfart vil ikke sige, at han bliver borte, men at han bliver usynlig, ikke at han forsvinder, men at han ophøjes, ophøjes til Himlen, så han kan opfylde sit løfte, at hvor to eller tre er forsamlede i hans navn, er han midt iblandt os, for Himlen er ikke det fjerne, kolde og uendelige himmelrum, men himlen er Gud varme, nære og uendelige hjerterum.
Kristi Himmelfartsdag er derfor porten til pinsen. Om få dage er det pinse, og vi hører Jesus sammenfatte sit liv og sit livs frugt i ordene om, at der ”skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag”.
Svend Schultz-Hansen
