Sogneudflugt
Tirsdag den 7. juni er alle velkomne til at nyde en forhåbentlig dejlig sommeraften i godt selskab på Rørbæk, Grynderup og Stenild kirkers årlige sogneudflugt, der i år går til Spentrup kirke og Hvidsten Kro.
Fhv. lærer Hans Nejsum fra Hvidsten, der er kendt som en dygtig fortæller, vil vise rundt i kirken og bl.a. fortælle om kirkens mest berømte præst Steen Steensen Blicher.
Efter besøget i kirken er der kaffe på den nærliggende Hvidsten Kro, der jo er blevet særlig kendt for sin betydning for modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Hans Nejsum vil fortælle lidt herom i forbindelse med kaffen.
Bussen kører fra Grynderup missionshus kl. 18.00, fra Rørbæk Forsamlingshus kl. 18.05 og fra Stenild kirke kl. 18.15.
Turen arrangeres af menighedsrådets Aktivitetsudvalg, der tager imod tilmeldinger og håber på lige så mange deltagere som tidligere år.