På søndag den 17. juni er det 8. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 7 vers 22 til 29
Gud er kærlighed, og Gud har derfor to ansigter. Det ene er mildt og lyser af mildhed og barmhjertighed. Det andet er strengt og lyser af krav og sandhed.
”Nåde” hedder Guds milde ansigt og ”Sandhed” hedder Guds strenge ansigt. Man kunne også sige, at ansigterne hedder ”Gave” og ”Opgave”, eller ”Evangelium” og ”Lov”, men afgørende er det, at kun når de to ansigter ses sammen, ses Gud rigtigt og udtrykker ægte kærlighed.
Nåde, Gave, Evangelium uden sandhed er ikke kærlighed, men blødagtighed, sentimentalitet, eftergivenhed. Sandhed, Opgave, Lov uden nåde er ikke kærlighed, men hævn og brutalitet.
Guds ord er et kærlighedsord og derfor også et dobbeltord. Det forkynder Loven, at du skal elske, og det forkynder evangeliet, at du er elsket. Guds ord forkynder begge dele lige stærkt.
I et hjem er der ikke mindre kærlighed i det forældrene kræver end i det de giver. I ordene: Du må ikke lyve, du må ikke slå ihjel, og du skal være hjemme til tiden, er der ikke mindre kærlighed end i den grænseløse tilgivelse og det ubrydelige fællesskab.
Guds milde ansigt er evangeliet, nåden, og det lyser i ordene: Du er elsket! Guds strenge ansigt er loven, Guds lov for menneskelivet, som lyser i ordene: Du skal elske!
Forkynder vi kun Guds mildhed og glemmer hans strenghed, så siger han til os som til mennesker dengang:” Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! ”
Svend Schultz-Hansen
