På søndag den 4. september er det 15. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Lukas kap. 10 vers 38 til 42
Dér stod Martha, som altså havde valgt den dårlige del – at sørge for dem alle sammen, og så kunne hun lige så godt gå ud i sit køkken igen og slå alle potterne i stykker, men hun blev stående helt stille og så på ham, som havde sagt til ham: Først det ene fornødne, så alle fornødenhederne!
Dette ene fornødne er at høre Guds ord – for salige er de, der hører Guds ord og bevarer det! For dyrene er det ene fornødne føde og formering, og anderledes kan det ikke være. Helt anderledes for et menneske, om hvem det hedder: ”Salige er de barmhjertige, for dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud og salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn”. Vi skal ikke lytte længe for at høre, for at mærke, hvordan det stikker os i hjertet. Det ene fornødne er Guds ord sagt til os, Guds ord tilsagt os om alle vore synders nådige forladelse!
Når mennesker står overfor hinanden er det ene fornødne, nådens ord, tilgivelsens ord, som når et menneske står overfor Gud, så er det ene fornødne ligefuldt nådens ord, tilgivelsens gave.
Martha måtte lære forskellen mellem Gud og mennesker. Når du tjener et menneske, så gør du noget for det menneske, men når du vil tjene Gud, så skal du lade sig tjene, så er tjenesten villigheden til at modtage det han giver – sig selv, sit ord, sin vilje, sin nåde. Jesus siger: ”Jeg er ikke kommet for at lade mig tjene, men for selv at tjene og give mit liv som løsesum for mange”. Og Gud selv var det, som kom på besøg hos dem i Bethania – i fattighuset.
Svend Schultz-Hansen
