lørdag, november 30, 2024

Høstfest i Kløvermarken

Fredag d. 9 sep. var der høstfest i daginstitutionen Kløvermarken, hvor søskende, forældre og bedsteforældre var inviteret med.

Kløvermarkens høstfest er kulminationen på en lang læreproces hos børnene. Allerede tidlig forår blev de første frø sået i potter indendørs, derefter gik det løs med at få sået i køkkenhaven, og hele sommeren har børnene hjulpet med at holde grønsagsrækkerne fri for ukrudt.

Inden høstfesten har børn og voksne været i køkkenhaven for at høste bær og grønsager til at fremstille lækre smagsprøver til høstfesten bl.a. forskelligt slags marmelade, syltede rødbeder, hjemmebagte gulerods og squash boller, samt kager, hjemmelavet saft og meget mere.

Traditionen tro leverede nogle spændte og stolte børn en flot optræden  med sang og dans, noget de havde øvet på længe. Forestillingen var startskuddet til en hyggelig aften, som kom til at summe af snak, latter og børneleg.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler