torsdag, oktober 31, 2024

Nordjyder er de mest lovlydige cyklister

skrivemaskinePå landsplan bryder 70 % af cyklisterne færdselsreglerne ved blandt andet at køre på fortovet, mod trafikretningen og over for rødt.

I Nordjylland finder vi Danmarks mest lovlydige cyklister. Her er det blot 58 %, der bryder loven på cyklen. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.
Cyklister bliver sjældent opfattet som de mest lovlydige trafikanter i Danmark. Det kan skyldes, at mange cyklister ikke altid følger færdselsreglerne. På landsplan bryder 70 % af cyklisterne nemlig loven i trafikken. I Nordjylland er dette tal blot 58 % og i Hovedstaden hvor det står værst til, er det hele 80 %, der bryder færdselsloven på cyklen. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.
Blandt de mest hyppige lovovertrædelser er kørsel på fortovet og i fodgængerfeltet samt at dreje til højre for rødt. Men mange kører også over for gult, selvom de kan nå at stoppe.
”Det er problematisk, at så mange cyklister ikke overholder færdselsloven. Selvom mange måske ikke anser det som et stort problem, at de lige kører på fortovet eller tager den over for gult, så kan det skabe farlige situationer i trafikken. Reglerne er nemlig til for, at alle trafikanter bliver tilgodeset, og at man ved, hvordan de øvrige i trafikken agerer ved eksempelvis et lyskryds. Det er udgangspunktet for, at vi kan have en sikker trafik,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.
Når cyklisterne overtræder loven for at komme hurtigere frem, sætter de dog især sig selv i fare. Derfor er det i deres egen interesse at overholde færdselsloven.
Cyklisten sætter sig selv i fare
Når trafikanter gør noget uventet stiger risikoen for sammenstød mellem de forskellige trafikanter, og dermed kan der opstå farlige situationer. Kim Rud-Petersen påpeger, at cyklisterne selv, er dem der er i størst fare, når de ikke overholder færdselsreglerne.
”Cyklisten er en blød trafikant sammenlignet med køretøjerne. Derfor er det faktisk cyklisterne selv, som løber den største risiko, når de ikke overholder færdselsloven. De værste eksempler er selvfølgelig, når de bliver ramt af biler, som ikke har set dem. Men også sammenstød med andre cyklister eller fodgængere kan have konsekvenser for alle involverede,” siger Kim Rud-Petersen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler