søndag, december 22, 2024

”Kreativ skattestigning i Rebild”

laeserbrev_logoVed sidste byrådsmøde måtte mange vælgere indse, at deres stemmer nok var blevet brugt til noget andet end de havde forventet.
Byrådet i Rebild har nemlig besluttet at hæve skatten med godt 17 millioner.
Det er jo ikke ligetil for en kommune, at få lov til en skatteforhøjelse.
Så vores borgmester har lavet en ansøgning til staten. En ansøgning, hvor den demografiske udfordring på især ældre skulle få statsforvaltningen blød i knæene og dermed opnå en tilladelse til en skatteforhøjelse i Rebild på 17 millioner.
I Dansk Folkeparti finder vi det bare underligt, at vi skal bruge 17 millioner til ældre og børn, ifølge vores ansøgning, når vi nu kun ifølge det ny budget bruger 11 millioner.
Resten går, som sædvanligt, til at finansiere udgifterne til vores migranter.
Faktisk synes vi det er så underligt, at vi stille spørgsmålstegn ved, om vi som kommune ikke er ude i en form for, lad os sige kreativ fremstilling af de reelle ønsker for skatteforhøjelsen.
Vi er klar over, at Rebildlisten skal bruge noget til at smøre sine vælgere med, når nu de er valgt ind på Venstre stemmer, stemmer der er imod skatteforhøjelser.
Vi er også klar over at en Radikal borgmester, der elsker ideen om at få flere migranter til kommunen. Ikke kan forvente, at vælgerne vil dele hans hede ønske. Hvis de var klar over at vi kun for råd til det ved at ansøge om skatteforhøjelser på et mildest talt misvisende grundlag.
Men hvis vi skal have en skatteforhøjelse på 17 millioner. Så mener vi, at ALLE 17 millioner skal bruges til de demografiske udfordringer i skoler og på plejehjem. Faktisk mener vi bare at vi skal overholde grundlaget for vores ansøgning.

Folketingskandidaterne
Tommy Degn
Kim Andersen-
Kristoffersen
Dansk Folkeparti

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024