Søndagens tekst
På søndag den 16. april er det påskedag og evangeliet er fra Markusevangeliet kap. 16 vers 1 til 8
Han er opstået! Så er der ikke mere brug for gråd ved graven og omhu for den døde krop. Nu faldt skæl fra deres øjne, og de forstod, at aldrig strålede hans guddomskraft stærkere end på korset. Skjult for vore øjne skinnede den, men aldrig skinnede han skønnere i Guds øjne end på Golgathas kors, da han i det skjulte bar vor synd, tømte vore grave, fuldendte Guds frelse og rensede ud i Hinnoms dal, som kvinderne med tørklæde for næse og øjne var hastet forbi i den tidligste dagning.
Den åbne grav i den gryende morgen tager alle verdens lukkede grave ind i sig, både de glemte og de huskede. Da kvinderne vendte hjem, og morgenen brød frem, da var det lyset fra selve den første morgen, der steg op bag trækronerne.
Gud træder os ikke imøde i rigdommens og lykkens skikkelse, men altid skjult bag noget, der for os at se er meget ringere. Gud er større end lykken, derfor kendes han ikke på den; den er ikke hans dragt. Han er større end ulykken, og derfor gøres hans planer ikke til intet af den. Gud virker og handler i det skjulte også med os.
Alt det største Gud gør med os og for os sker i det skjulte – sådan er det også, at vi virker og handler med hinanden. Det største vi gør for hinanden sker jo også altid i det skjulte.
I det skjulte drager vi mennesker ind i vort liv. I det skjulte tilgiver vi hinanden, giver vi os til hinanden.
I det skjulte giver vi altid det største vi har at give, og anderledes kan det ikke være, ellers ville vore gaver blive dem en byrde, som de kunne bære. Vi kan, som det højeste, drage mennesker ind i vort liv og dele det med dem. Gud kan også drage os ind i sin død og dele den med os!
Svend Schultz-Hansen
