Søndag den 8 oktober er 17. søndag efter trinitatis og dagens evangelium står i Lukas-evange¬liet 14,1-11.
Ved gudstjenesterne i folkekirken på søndag skal vi som evangelium høre om, at Jesus helbredte en syg mand på en sabbat og om ikke at sætte sig øverst ved bordet, når man bliver indbudt til fest. Det handler om at leve med Gud og med os selv og med hinanden. Både på hverdage og på helligdage og i forhold til dem, vi føler os mindre værd overfor og i forhold til dem, som vi måske mener er mindre værd end os.
Det handler for os mennesker om at leve. At have noget at leve for og leve på. At leve på taknemmelighedens og afhængighedens plads over for Gud. At være afhængig af andre er måske ikke det, vi synes er allerbedst. De fleste af os vil gerne klare os selv. Men det gør ikke noget at være afhængig af Gud.
Engang læste jeg på Facebook et opslag fra én, som skrev om hvad Gud ikke kan. Det var meget tankevækkende. Normalt tænker vi vel (hvis vi tænker over det), at Gud kan alt. Vi siger også i den kristne troslære, at Gud er almægtig.
Men alligevel er der noget, som Gud ikke kan. Hvad kan det være? Lad mig nævne fem ting:
– Gud kan ikke glemme dig.
– Gud kan ikke spare, når det gælder sin kærlighed til dig.
– Gud kan ikke tvinge dig til at tro på ham.
– Gud kan ikke lyve.
– Gud kan ikke huske de synder, vi har bekendt for ham og har fået tilgivelse for.
Gud kan alt, ellers er han vel ikke Gud. Men der er alligevel mindst fem ting, som Gud ikke. Det lyder som en selvmodsigelse, et paradoks, men dybest set handler det om, at Gud er større end vi kan forstå, og at Gud respekterer os som de mennesker, vi er. Det kan vi bruge et helt liv på at fordybe os i og finde hvile i. Og søndagens gudstjeneste tjener både til fordybelse og til hvile!
God søndag!
Herluf Christensen
