onsdag, oktober 30, 2024

LÆSERBREV: Mere tid til børnene!

Jeppe Ugilt Hansen
Byrådsmedlem og
kandidat for Venstre

En stor årlig analyse om daginstitutionernes hverdag skønner, at kun 51% af medarbejdernes arbejdstid anvendes med børnene – ALTSÅ KUN CIRKA HALVDELEN AF ARBEJDSTIDEN BRUGES PÅ DIREKTE SAMVÆR MED BØRNENE!
Tallet er et skøn på landsplan og er dermed ikke nødvendigvis fuldstændig retvisende for Rebild Kommune. Det ændrer dog ikke ved min pointe, nemlig at vi som politikere – både lokalt og på landsplan – i langt højere grad skal have fokus på kerneopgaver og på at mindske meningsløst bureaukrati. For det er jo ikke pædagogernes skyld, at dokumentationskrav og andet papirarbejde hele tiden øges – det er politikernes ansvar. I samme rapport er der nogle ret iøjnefaldende tal, der viser, hvor meget mere tid der bruges på administrative opgaver, dokumentation m.m. – og det er skræmmende!
Når vi taler daginstitutioner handler det næsten altid om normeringer. I budget 2018 afsatte vi ekstra penge til området, men vi ligger stadig lavt i Rebild Kommune ift. andre kommuner, og det skal vi selvfølgelig have fokus på. Men flere normeringer er egentlig ikke et mål i sig selv – målet er mere tid til børnene. Et middel, udover bedre normeringer, til at opnå det er at mindske bureaukratiet og på den måde skabe mere tid til børnene. Om det så kun er fem eller ti procent mere, vi kan ændre lokalpolitisk, så skal vi gøre det – og så må vi presse kollegaerne på Christiansborg til at sætte hælene i over for mere nytteløst bureaukrati! Tænk hvis en tømrer kun brugte halvdelen af sin arbejdstid på tømrerarbejde..
Analysen, der henvises til, er udarbejdet af Bureau2000 for FOA

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 43 2024

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024