onsdag, oktober 30, 2024

LÆSERBREV: ”Samarbejde er ikke et gratis ord

Samarbejde er blevet lidt af et populært ord her i valgkampen. Alle lover det og alle vil det her op til valget. Vi lokale kandidater fra Radikale Venstre undrer os dog lidt. For os er det nemlig, det mest naturlige at søge samarbejde og dialog i alt det vi gør. Kun derved finder vi de løsninger som er gode for hele Rebild Kommune og ikke kun enkelte befolkningsgrupper eller dele af kommunen.
Samarbejde kræver at man lytter, er lidt ydmyg og bliver klogere via dialog. Vi kender vist alle sammen situationen, hvor vores stolthed og ego fra tid til anden gøre det svært at finde det gode samarbejde. Det er træls at indgå kompromiser fordi man selv skal flytte sig. Samarbejde er ikke altid så let at praktiserer som det er at snakke om.
Rebild Kommune har en dygtig borgmester i Leon Sebbelin. En Borgmester der evner samarbejde i virkeligheden i et endog meget broget byråd sammensat af 11 lister fordelt på 25 pladser. Leon Sebbelin har via dialog, og samarbejde opnået, at alle byrådsgrupper har været med i mindst én budgetaftale i indeværende byrådsperiode. Det er vist kun sket før under den daværende Borgmester i Støvrings Kommunes historie. Og her ikke uden at udløse voldsom uro i det borgmesterbærende parti. Det er jo svært at samarbejde med andre hvis man ikke selv kan det internt i sit parti.
Opfordringen er derfor også følgende den 21. november når du skal sætte dit kryds.
Husk tilbage på hvordan partier blev mere end halveret da valgte byrådsmedlemmer forlod dem midt i byrådsperioden for to år siden.
Husk tilbage på hvordan kommunalt ansatte blev hængt ud på TV af valgte byrådsmedlemmer.
Husk tilbage på de sogneinteresser der er blevet varetaget i den sidste byrådsperiode.
Er det virkeligt her du skal sætte din stemme, hvis det er er samarbejde og dialog du stemmer for? Nej det er det ikke.
Samarbejde forpligter faktisk– tag det positive valg – stem på Liste B”

Af Byrådskandidaterne
Louise Teilberg Jensen
Rene Kure
Torsten Topbjerg
Radikale Venstre

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 43 2024

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024