onsdag, oktober 30, 2024

LÆSERBREV: Stem lokalt og personligt

Til valget d. 21. november vil jeg varmt anbefale at stemme personligt på Holger Pedersen, Nørager på liste C.
Holger har de sidste 4 år som medlem af Rebild Byråds økonomiudvalg arbejdet seriøst og ihærdigt for at tilgodese Nørager området samtidig med, at helhedssynet for udviklingen i hele Rebild er bevaret.
Holger har kæmpet for at der nu står en ny administrations bygning med 80-90 arbejdspladser på Jernbanegade i Nørager, og han har ligeledes arbejdet hårdt for bevarelse af et plejehjem i Nørager under en eller anden form.
Holger har også medvirket til at stoppe en for massiv bosætning af flygtninge i Nørager, så byen kan bevare en fornuftig balance i befolkningssammensætningen.
Cykelstien til Rørbæk og forbedringen af adgangsforholdene og cafeteriet i Sortebakkehallerne har også været højt prioriteret.
Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind har også af flere omgange fået tilgodeset anlægsønsker, senest med en bevilling på budget 2018 på 1 mill. Kr. til modernisering og udbygning. Der er også afsat penge til en bedre trafikafvikling i Nørager.
Ovennævnte goder for Nørager og omegn er sikret ved, at der er en lokal stemme i byrådet. Holger har med sin solide og troværdige indsats vist evnen til at samle den nødvendige opbakning til sine berettigede ønsker.
Derfor opfordrer jeg til at sætte X ved Nøragers lokale byrådsmedlem. Stem personligt på Holger Pedersen

Med venlig hilsen
Poul Larsen
Nørager

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 43 2024

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024