torsdag, oktober 31, 2024

LÆSERBREV: Kære politikere, Hvorfor vil I ikke lytte til os borgere?

På 4. år kæmper jeg nu imod jeres system. Og i stedet for, at blive rask, er jeg blevet mere og mere syg.
Faktisk er det så galt, at jeg nu må skride til politianmeldelse, da det ifølge borgeres retssikkerhed, ikke er tilladt for en kommune at forværre sygdom hos borgere. Er det så noget jeg selv finder på? – Nej, det er faktisk dokumenteret fra Psykiatrien, egen læge, ja selv i kommunens egne papirer fremgår det, at jeg har fået det tiltagende værre, i den tid jeg har været på ressourceforløb. Jeg har kæmpet og kæmpet, uden at få den rette hjælp fra kommunen, og uden at kommunen har været villige til at lytte på Psykiatrien. Jeg har holdt utallige møder med forskellige sagsbehandlere, arbejdsmarkedchefen og rehabiliteringsteams. Borgerrådgiveren og flere forskellige funktionsledere har også været indblandet i min sag, og ingen har ville lytte til hverken jeg, eller ledende læger i Psykiatrien.
Psykiatrien forudsagde for længst, at jeg ville få det værre hvis jeg blev ved med at blive udsat for stress og pres fra kommunal side, men dette har ingen effekt haft på forvaltningen og på behandlingen af min sag. Jeg valgte, at gå til borgmesteren og byrådet med min sag. Jeg satte jer ind i tingene og fortalte ærligt, at I var mit sidste håb her i kommunen. Allan Busk tog som den eneste min sag seriøst og reagerede, og har i øvrigt flere gange, uden at kunne blande sig direkte i min sag, ringet og hørt til mig. Tak for din måde at være på Allan.
Jeg sidder nu med valg materiale fra vores borgmester Leon Sebbelin, som flot skriver at “..Rebild kommune skal blive et bedre sted at leve..” og at “Min dør står altid åben, så tøv ikke med at kontakte mig” Men Leon, jeg har gjort dig opmærksom på at Rebild kommune ikke er at godt sted at leve, at jeres politik her i kommunen har gjort mig mere syg, og du har valgt intet at gøre. Du gad ikke engang kvittere for mit brev. Jeg kan kun konstatere, at døren hos vores kære borgmester er ligeså lukket, som munden på de resterende byrådsmedlemmer som har valgt at ignorere mig og min sag. Jeg synes det er skammeligt, at borgmesteren og de resterende byrådsmedlemmer, pånær Allan Busk, blot vil se på mens jeg bliver mere og mere syg, og med god samvittighed åbenbart blot lukker øjnene.

Jannie Lisbeth

Lyngberg-Larsen

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler