Søndag den 11. februar er Fastelavns søndag og dagens evangelium står i Matthæus-evange¬liet 3,13-17.
På søndag er det fastelavns søndag. I tiden op til fastelavn har de fleste børn travlt med at finde ud af, hvordan de skal klæde sig ud til fastelavn. Nogle børn tager også en maske på. Man spiller en anden end den man i virkeligheden er. Vi kender det også fra klovnerollen i cirkus. Bag en maske eller en forklædning kan man sige eller gøre ting, som man ellers ikke kan eller tør. Og det er fint, så længe det bare er for sjov og vi kan tage masken af igen.
Mon ikke mange af os, der er voksne, også kender til at gemme os bag en maske, en usynlig maske, der skjuler hvem vi i virkeligheden er. I hvert fald i nogle sammenhænge, så vi opfører os, som de andre forventer af os. En maske, der til gengæld ikke er så let at tage af. Men i længden gør masken eller forklædningen det vanskeligt for os at ånde frit og være os selv bekendt.
Ved gudstjenesten i folkekirken på søndag skal vi høre om ham, der altid var sig selv og aldrig gemte sig bag en maske. Det er Jesus. Vi skal høre om at han var på vej til Jerusalem til lidelse, kors og død. Alligevel havde han overskud til på denne tunge vej at standse op og hjælpe en blind tigger. Jesus gik ikke bare forbi, som vi så let bliver fristet til at gøre. Og han gemte sig heller ikke bag en maske og lidelsen og korsfæstelsen var ikke et skuespil, der skulle overstås inden den ventede opstandelse gjorde alt godt igen. Han var sig selv igennem alt det han gjorde. Sig selv som Gud og menneske.
Overfor Jesus må vi smide vore masker og roller og helt ærligt sige i vores bøn: Tak, at du elsker os. Tak, at du gik til korset for vi menneskers skyld for at bære vores skyld. Hjælp os til at tro på din kærlighed og bære den med os ud i vores daglige liv. Hjælp os til ikke at gå og gemme os bag masker og andres forventninger. Hjælp os til at leve i tro og i håb og i kærlighed til dig og til hinanden.
God søndag!
Herluf Christensen
