torsdag, december 26, 2024

Domsafsigelse over busulykken ved Stenild

Ulykken ved Stenild, hvor en 70-årig buschauffør bremsede hårdt op for at få ro i bussen, har nu haft sin afgørelse i retten.

Ulykken skete d. 6. oktober 2016 da bussen var ved at køre børn hjem fra sprogundervisning.
Ved nedbremsningen var chaufføren ikke opmærksom på en bagved kørende lastbil, der efterfølgende torpederede bussen hvorved 10 af de 38 børn i bussen kom til skade og måtte på sygehuset. 4 af de indlagt børn havde alvorlige skader, heriblandt knoglebrud og kæbebrud. Ingen af børnene har efterfølgende fået varige mén.
Retten idømte ham en bøde på kr. 1.000,- men fandt ikke grundlag for at fradømme ham kørekortet. Chaufføren har i retten forklaret at han to gange havde kørt bussen ind til siden for at måtte rejse sig i bussen og bede om ro. På de digitale fartskrivere kunne bilinspektøren se at chaufføren havde bremset ned fra 80 km/t. til 18 km/t. Den bagvedkørende lastbil havde kørt lidt over 70 km/t.
Politiet har henlagt sagen imod lastbilchaufføren da de vurderede at han ikke kunne have undgået ulykken.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024