”Hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren”
Sødagens tekst, 3. s. i fasten, Salme 121
Vi er lige nu midt i fastetiden, de 40 dages forberedelse frem til påsken, der falder sammen med den sidste, strenge vintertid. På søndag er det den tredje søndag i fasten. Slår man op i bøger om gudstjenestens gang i gamle dage, vil man se, at den traditionelle tekst til denne dag er Salme 121 fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente.
Teksten begynder sådan her: ”Jeg løfter mine op og mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber”. Og teksten slutter med de linjer, som vi også bruger som afslutning på dåben – og hos os også som afslutning på konfirmation og begravelse: ”Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid”.
Selvom Salme 121 ikke længere er læsetekst på 3. søndag i fasten (men på 18. søndag efter Trinitatis), kan den stadigvæk godt høre hjemme på denne dag, hvis man vælger at synge salmebogens nr. 47: en gammel gendigtning af Salme 121 fra reformationstiden på rimede vers og med den tids melodi. Første og sidste vers lyder sådan her:
Jeg løfter mine øjne op
mod evighedens bjergetop,
når al min trøst forsvunden er,
til Gud om hjælp er mit begær;
jeg tror på ham så visselig,
han vil og kan forsvare mig
…
Når du går ind, når du går ud
og følger Herrens ord og bud,
til hver en tid, på hvert et sted
sit lejde Gud dig giver med:
At han er din beskærmer blid
og hjælper dig til evig tid.
Hvis tingene kan synes udsigtsløse og håbløse i denne sidste vintertid, er der ikke andet at gøre end at løfte sine øjne mod ”evighedens bjergetop” – fx ved at gå i kirke – og der få at høre, at Gud beskærmer og hjælper os til evig tid.
Kristoffer Garne
