SØNDAGENS TEKST i uge 10 – 2018.
Søndag den 11. marts er Midfaste søndag og dagens evangelium står i Johannes-evange¬liet 6,24-37.
På søndag skal vi ved gudstjenesterne i folkekirken hør om, hvad der skete dagen efter at Jesus havde udført et kæmpe mirakel og havde fået 5 brød og 2 fisk til at blive mad nok til 5000 mennesker. Jesus var i løbet af natten ved endnu et mirakel vandret på Genezaret Sø og var kommet over til den anden side af den store sø. Og nu kunne de 5000 mennesker ikke finde Jesus. Derfor gav de sig til at lede efter ham. De ville rigtig gerne fortsat være sammen med Jesus. De tænkte, at han skulle være deres konge og leder. Så der var kun én ting at gøre: De ledte efter Jesus.
Det kan vi i dag lære af. Hvis Jesus bliver væk for os – altså hvis troen på Jesus bliver væk for os – så må vi også lede efter ham. Det gør vi f.eks. ved at bede og gå til gudstjeneste og læse i Bibelen.
De fandt faktisk Jesus igen dengang. Han lod sig finde af dem ovre på den anden side af søen. Og Jesus forsøgte at forklare dem, at han havde noget bedre at give dem end et mirakel og mad til en enkelt dag, sådan som de havde oplevet dagen før. Han ville give dem mad til evigt liv. Han ville give dem sig selv, sit eget kød og blod som det levende brød, der er kommet ned fra Himlen. Han ville give dem et håb at leve og dø på. Han ville give det evigt liv. Og det vil han stadigvæk.
Den kristne tro er ikke noget vi har eller beslutter os for én gang for alle. Troen er noget, der lever i os og må have næring at leve af. Ellers kan Jesus blive væk for os. Netop derfor har vi igen og igen brug for at blive mindet om, at Jesus som Guds søn sagde de evigtgyldige ord: ”Jeg er livets brød … den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”. Og vi har brug for at blive mindet om, at Jesus satte sit eget liv ind på at gøre ordene til virkelighed, sådan som vi snart skal fejre det i påsken.
God søndag!
Herluf Christensen
