onsdag, oktober 30, 2024

Sænk farten i Rebild

Der sker alt for mange trafikulykker på vejene på grund af for høj fart. Nu vil Rebild Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik have endnu flere trafikanter til at overholde fartgrænserne.
Hvert år er der mennesker, der kommer alvorligt til skade i trafikken eller i værste fald slet ikke kommer hjem til deres familie på grund af en ulykke, der kunne have været undgået.
I omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene er der blevet kørt for hurtigt i forhold til fartgrænsen eller vejr- og vejforholdene, viser tal fra Vejdirektoratet.
Derfor er Rebild Kommune gået med i den landsdækkende kampagne ”Sænk farten før det er for sent”. Det sker i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.
– Langs vejene har vi sat skilte op, der minder folk om at holde øje med deres fart. Vi ved, at en venlig påmindelse får mange bilister til lige at tjekke deres speedometer og tænke over deres fart. Det er vigtigt, at vi får flere til at overholde hastighedsgrænserne, så der sker færre trafikulykker, siger Lea Liv Pedersen fra Rebild Kommune.
En stor del af dødsulykkerne i trafikken sker på landevejene især på grund af for høj fart og uopmærksomhed. Når man kører for stærkt, kan det betyde, at man ikke når at bremse i tide, hvis der sker noget uventet som for eksempel en modkørende, der pludselig trækker over i ens vognbane eller krydser vejen uden at have set sig for.
Sidste år spurgte Rådet for Sikker Trafik 1.472 bilister, hvor hurtigt de kører på landevejene. Hver tredje (34 %) svarede, at de ofte eller nogle gange kører 95 km/t på strækninger, hvor man maksimalt må køre 80 km/t. En del af bilisterne forklarer det med, at de følger trafikken eller ikke holdt øje med deres fart.
– Når man kører bare lidt for stærkt, så skal man bruge markant flere meter på at bremse, hvis der sker noget uforudset. På en landevej kan der pludseligt komme en bil, cykel eller et barn ud fra en sidevej eller udkørsel, og der er det vigtigt, at man kan nå at bremse, før det er for sent, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Foruden de store menneskelige omkostninger ved fartulykker, så har for høj fart og ulykkerne på vejene også en økonomisk betydning for samfundet.
De gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger per personskade i trafikken er på 4,6 millioner kroner. Det er for eksempel udgifter til politi- og redningsarbejde, hospitals- og plejeudgifter, manglende skatteindtægter

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 43 2024

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024