Rask efter 38 års sygdom
Søndagens evangelium, 14. søndag efter trinitatis, er fra Johannesevangeliet kapitel 5, vers 1-15.
Alle har været syg, men ikke i 38 år for så at blive rask. Vi kan alle spejle os i den forkrøblede mand med ting, der har været låst i lang tid i vore liv. En fysisk tilstand, en relation, en gæld, et arbejde, en afhængighed eller noget andet, vi er trætte af i livet.
Denne syge mand i 38 år ved vi ikke præcist, hvorfor Jesus lige henvendte sig til den dag, eller hvorfor han spurgte den forkrøblede mand: vil du være rask?
Vil du være rask? a la vil du slippe det i dit liv, som gør dig syg?
Spurgte Jesus sådan, fordi manden var skræmt over udsigten til at skulle leve et meget anderledes liv som rask – med ansvar, krav og anderledes relationer – væk fra det gammelkendte og trygge?
Var det at opgive sin ret til selvmedlidenhed og dermed ikke få opmærksomhed herom fra andre? Eller var det en konkret synd som utilgivelighed – ikke at ville tilgive noget hændt eller en person i hans liv, som forkrøblede ham. Var det på en eller anden måde noget i hans liv, han ikke ville give slip på eller ikke ville påtage sig?
Ja, hvad var det for en synd, som Jesus kendte til da han sagde til manden, ”nu er du blevet rask, synd ikke mere for at ikke noget værre skal ramme dig”?
Det kan også være Jesus bare ville have hans opmærksomhed ved at stille dette mærkelige spørgsmål for at finde ud af, om han bare var der, fordi her var alle de andre. Det er som om Jesus spurgte manden, har du et dybtfølt ønske om at blive helbredt, blive rask? Vil du give slip og tage imod det, jeg (Gud) gerne vil give dig?
Manden svarede med, at der ingen mennesker var til at hjælpe ham ned i dammen som den første. Den dam, hvor den første ved dammen blev helbredt. Var han for stolt til at bede om hjælp? Ved at svare Jesus måtte han blive ærlig og se denne sandhed i øjnene.
Derpå skar Jesus ind til sagens kærne. Som den der kender og ved, hvad der bor i mennesket, vidste han, hvad manden havde brug for: Stå op tag din båre og gå! Som om han sagde: slip det gamle!
Og manden, der havde været syg i 38 år, begyndte faktisk at gå omkring!
Nu om dage kan du også gå til Gud og blive set af Jesus Kristus, give slip på det dårlige i og for livet, gå i samtale med Gud om dit liv – og i rette tid høre hans befriende ord til dig: rejs dig i din livssituation og tag din båre (din byrde) og gå ud i livet.
Når Jesus Kristus møder os i vores mangler og endda forkrøblethed – hvad den end består af – med sit levende guddommelige ord, kan vi også erfare fornyet liv og kraft til at gå omkring, til at leve, til at påtage os vort liv og ikke blive ventende, liggende på båren.
Helge Maagaard
Kst. sognepræst i Sønderup-Suldrup pastorat
