Bliv GLA:D igen. Sådan lyder det fra Nørager Fysioterapi.
På Nørager Fysioterapi tilbyder de GLA:D Ryg til patienter med længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter.
Marit Bech Larsen fortæller at GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark.
Artrose er det der i ”gamle dage” hed slidgigt. Men det der engang skulle skånes, holdes i ro og ikke bevæges, er der nu fundet en ny behandlingsform til. Nu skal der bevægelse af led og styrkelse af muskler til. Men kun i de helt rigtige doser.
GLA:D er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet. Det kan benyttes til artrose patienter med smerter i hofter, knæ og ryg.
Marit Bech Larsen uddyber med at GLA:D foregår på små hold på klinikken og består bl.a. i et indledende besøg hvor klinikken fastlægger dit startniveau for træning og drøfter dine mål.