Slankeeksperten er selv født og opvokset i Nørager
I sin jagt efter den forsvundne talje stødte Kirsten Baisgaard, lokal ildsjæl i Ravnkilde, på Luuna Sommer og hendes “40 dages Forvandling”.
Kirsten tabte selv 8 kilo og reducerede taljemålet med 11 cm på bare 40 dage uden sult og sukkertrang. Kirsten blev så begejstret over hvor nemt det gik, så hun har fået overtalt Luuna til at holde et foredrag i Ravnkilde den 2. april. (se sidste uges annonce)
Luuna, der selv er vokset op i Nørager, fortæller hvad det er for brikker, der mangler til slanke-puslespillet, og om metoden hun udviklede til sig selv, og som gjorde hun endelig fik styr på “elevatorvægten”.
Fem, ti, femten, tyve kilo… Sådan er Luunas vægt gået op og ned, siden hun var 12 år gammel. Aldrig rigtig fed. Aldrig rigtig slank. Men altid i gang med den næste lovende kur for at smide de forhadte kilo. Det er også lykkedes rigtig mange gange.
”Jeg har nok samlet set tabt mig 800 kilo i mit liv, fordi jeg skiftevis har tabt mig og taget det hele på igen i én uendelig cyklus,” siger Luuna, der i dag er en flot, slank kvinde på 62 år, som sprudler af energi og livsappetit.
Danske kvinder (og mænd) tager på
Historien om kvinden, der slås med vægten er klassisk og hørt mange gange før. Seneste tal fra den nationale sundhedsprofil 2017 viser, at næsten hver anden dansker er overvægtig, og at især kvinderne er blevet federe de senere år. Det er også klassisk, at selvbebrejdelser og selvhad følger med, når vægten ryger op og ned i elevatoren og hertil kommer en højere risiko for livsstilssygdomme med alderen.
”Det er et nederlag hver eneste gang, du tager de tabte kilo på igen. Du kommer til at føle, at det er din egen skyld og at det er dig, der er noget galt med. De ekstra kilo havde langsomt men sikkert drænet mig for energi og mit selvværd og nedbrudt viljestyrken.”
Der, hvor Luunas historie bliver interessant er, at hun fik sig selv hevet ud af den kedelige statistik. Efter næsten halvtreds års kamp med de forhadte kilo og alverdens kure fandt hun vejen til varigt vægttab.
Fra dellemad til cellemad
Det viste sig at være psykologien bag overvægten og kroppens biokemi, der skulle arbejdes med. Først undersøgte Luuna, hvilken historie de uønskede kilo gemte på.
”Jeg har hele mit liv været optaget af andres behov i en grad, så der ikke var plads til, hvad jeg havde brug for. Så min overvægt handlede klart om, at jeg svigtede mig selv,” siger hun.
Dernæst begyndte hun at skifte sin kulhydratrige dellemad ud med cellemad, der satte fut i kroppens forbrænding. Siden har hun smidt 18 kilo og holdt en stabil vægt.
”Mit vægttab har givet mig et nyt selvværd og forandret mit liv fuldstændig,” siger Luuna Sommer, der glæder sig til at holde foredrag i Ravnkilde.