søndag, november 24, 2024

Ny direktør i Rebild Kommune

Ny direktør i Rebild Kommune

Jytte Gad Lauridsen begynder 1. maj i jobbet som direktør med særligt ansvar for teknik- og miljøområdet i Rebild Kommune.
Rebild Kommune har ansat Jytte Gad Lauridsen som direktør med særligt ansvar for Plan, Byg og Vej samt Natur og Miljø. Hun tiltræder 1. maj.
Jytte Gad Lauridsen er 54 år og kommer fra en stilling som miljødirektør i Region Midtjylland. Hun har mere end 15 års ledererfaring, både fra den private og den offentlige sektor.
– Jeg glæder mig til at bidrage med nye vinkler til den positive udvikling Rebild Kommune allerede er inde i og være med til at skabe et konstruktivt og gensidigt samspil mellem politikere, ansatte og lokalsamfund, siger Jytte Gad Lauridsen.
Kommunaldirektør Jes Lunde ser frem til at byde den nye direktør velkommen:
– Med Jytte har vi fået en virkelig stærk profil med på holdet – og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet.
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der indstillede Jytte Gad Lauridsen til direktørstillingen – en indstilling som byrådet godkendte torsdag aften.
Jytte Gad Lauridsen afløser Flemming Lehbert Sørensen der i december forlod Rebild Kommune efter godt tre år på posten.
Jytte Gad Lauridsen er opvokset ved Limfjorden og bor med sin familie på et landsted nær Galten. Fritiden fyldes med familiens islænderheste, hunde og et aktivt udendørsliv.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler