Sommer og pinse
Det er ved at være sommer. Og det er snart pinse. Det er den højtid, som vi nu begynder at lægge op til i kirken. Og sommer og pinse rimer på hinanden.
Historien, som vi hører i kirken pinsedag, er fra ét af de første kapitler af Apostlenes Gerninger. Disciplene gemmer sig indenfor. Pludselig sker der noget. Der er et pust af energi. Noget gør dem ude af sig selv. De stormer ud på gader og pladser mellem de andre. Sproglige og etniske barrierer bliver brudt ned. De var sammen hele tiden og delte alting, hedder det. Ingen ønskede at have noget for sig selv. »Hver og én«, »alle« og »sammen« er ord, der kendetegner den her del af Apostlenes Gerninger. Spørger man, hvad pinsen handler om, er det enkle svar, at den handler om »alle« og »hver og én« og om det, vi har sammen. Alle disciplene deler af Ånden, og de deler ud af den på de åbne pladser.
Det er derfor, det er så fint, at pinsen er sommerens store kristne højtid. Hvad er en mere demokratisk årstid end sommeren? Om vinteren har vi vores huse og vores hjem. Og det er dét. Der gemmer vi os det meste af tiden. Når (hvis) vi går udenfor, er vi klædt i uld og dun: ugenkendelige og meget private. Fortovet er en strækning i Sibirien: noget, vi må tilbagelægge så hurtigt som muligt. Om sommeren flytter vi til gengæld ud af vores isolation og begynder at indtage de offentlige steder igen. Vi glæder os over det, der ikke tilhører os selv: skoven og gaderne og parkerne. Vi får et pust af ny energi og kommer tæt på at føle som apostlen Paulus: Selv om vi ingenting ejer, har vi alt.
Det er det, jeg elsker ved pinsen. Den matcher sommeren. Den peger hen på alt det, som ingen kan eje, men som alle kan nyde. Det, som vi får, uden at skulle arbejde for det. Det, som har værdi, ikke fordi det er svært at opnå, eller fordi der kun er få, der har adgang til det. Det fælles, det som ingen kan privatisere: ånden og kirken, solen og træerne og vandet og byen.
Hav en dejlig sommer. Og glædelig pinse.
Kenneth Berg
sognepræst i
Øster Hornum-Veggerby
