torsdag, december 26, 2024

Ideelle rammer ved Privathospitalet i Skørping

Når Triatlandløbet sættes i gang fra Privathospitalet i Skørping kommer 630 af de 1064 deltagere blandt andet fra Rebild Kommunes børnehaver, ældrecentre, skoler og administrationsbygninger.

Borgmester Leon Sebbelin glæder sig over, at mere end hver fjerde kommunalt ansat har valgt at gå fire km eller løbe fem i den sunde sags tjeneste og samtidig at styrke sammenholdet på arbejdspladsen.
– Det er fint at opleve kolleger med sved på panden og selv at være fysisk aktiv. Dernæst er det ikke dårligt for det generelle arbejdsmiljø, at man mødes uden for den daglige trummerum, får snakket, moret sig og spiser sammen.
Flere deltagere og bredere opbakning
Leon Sebbelin noterer også, at Triatlandløbet slår deltagerrekorden fra sidste år og samtidig tiltrækker nye målgrupper.
– Udover den store opbakning fra kommunens egne folk er det værd at kippe med flaget over, at der kommer flere og flere deltagere fra andre kommuner og organisationer, i år for eksempel hele ti hold fra Området for kommunikation og specialpædagogik, Region Nordjylland.
– Triatland er kommunens ”place brand”, det navn der henviser til vores enestående natur og de udfoldelsesmuligheder, det giver os. Og når Triatlandløbet så småt er ved at få fat i firmaer og organisationer uden for kommunen, er det værd at nævne.
Leon Sebbelin slutter af med at takke Rebildløbet, der står for arrangementet, og de omkring 50 frivillige, som knokler for, at det tredje Triatlandløb bliver mindst lige så stor en succes som sine to forgængere.
Fokus på bæredygtighed
Alle de krus, der bruges på hele løbspladsen, er miljøvenlige biokrus fremstillet af plantestivelse. Rebild Kommune, der som nævnt har rigtig mange deltagere, er gået et skridt længere i bæredygtighedens tjeneste. De kommunalt ansatte opfordres til at medbringe drikkedunke, som de kan få fyldt op ved taphaner med lokalt vand. Skulle der være en enkelt, der har glemt drikkedunken, kan vedkommende i stedet bruge biokrus.
Fakta
Deltagerne tilmelder sig holdvis. 584 deltagere har valgt at gå rute på fire km, og 480 løber fem km.
Efter løbet er der tid til snak og hygge på plænen foran Privathospitalet, hvor der serveres mad og drikke, blandt andet saftige, grillede burgere medbacon/løgkompot, chillimayo og spidskål.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024