Jubilæum på Sortebakkeskolen
Tirsdag d. 27. august skete der ting og sager på Sortebakkeskolen – specielt for skolens lærer Jette Hvidbak Holst (i daglig tale Jette Ø.). Hun havde nemlig ramt en milepæl af de store og kunne fejre 25-års jubilæum som lærer på skolen.
Dagen blev markeret ved en reception, hvor Jettes familie, tidligere og nuværende kollegaer var inviterede til at fejre Jette.
Der var både taler og musikalske indslag, der på bedste vis fik fortalt historier om Jettes lærergerning og Jette som person – og det som én af dem, der bliver sat stor pris på!
Alt i alt en fantastisk dag, hvor Jette også afslørede, at hun går benhårdt efter minimum 15 år mere og ser frem til at modtage Dronningens (eller måske snarere Kongens) Fortjenstmedalje. Det ser vi andre også frem til, for så er vi sikre på at beholde Jette i mange år endnu.