Der var søskende kærlighed da der skulle vælges dronninger.
Årets fastelavnsfest i Stenild blev holdt lidt forskudt, for at undgå vinterferien.
Forventnings fulde børn, mødte lørdag, flot udklædte op i forsamlingshuset.
Børnene ved den lille tønde slog lidt forsigtigt til paptønden, men fik alligevel ret hurtigt bunden slået ud.
Det afgørende slag kom Hannibal Steffensen Clausen fra Hørby med.
Ved den store trætønde skulle gå langtid og rigtig mange slag til, inden Aksel Ladegaard fra Binderup fik bunden slået ud af tønden. Da bunden var slået ud, var der ikke stor lyst at slå resten af den genstridige tønde ned.
De 2 konger, Hannibal og Aksel, var enige om at deres dronninger skulle være deres respektive storesøstre, Ella og Emilie.
Bedst udklædt blev Klara Grandt Ørgaard og Melia Nøreng Birkelund begge fra Stenild, samt Anton Ladegaard fra Binderup.
Efter tøndeslagningen var der tid til at nyde slikposens indhold, mens forældre og bedsteforældre hyggede sig med kaffe og brød.