onsdag, oktober 30, 2024

Nyt om Nørager Friplejehjem

Søren Christensen, der er en af medlemmerne i
arbejdsgruppen bag Nørager Friplejehjem, har
indvilliget i, løbende, at holde avisens læsere opdaterede
med nyheder og information omkring projektet.

Det nye friplejehjem er for alvor ved at tage form efter, at det nu er forsynet med vinduer og døre. På trods af det regnfulde vejr, så følger byggeriet fuldt ud tidsplanen, og friplejehjemmet påregnes derfor at kunne åbne den 1. november.
Interessen for at følge byggeriet har været stor, og mange har stillet spørgsmål om det ene eller andet. Jeg har derfor aftalt med Nørager Avis, at avisen i resten af byggeperioden med jævne mellemrum vil give plads for aktuelle informationer under denne faste rubrik.
Som det fremgår af annonce andetsteds i avisen, er man nu nået til den fase, at der skal ansættes en forstander. ”Vi ønsker at ansætte den kommende leder pr. 1. juni, så der kan blive god tid til den videre planlægning, herunder især ansættelse af de medarbejdere, der skal tilknyttes friplejehjemmet,” fortæller direktør Emil Tang fra Danske Diakonhjem.
Derfor er fristen for ansøgninger sat til 3. april, så der kan foretages ansættelsessamtaler i løbet af april måned. Herved vil den kommende forstander kunne nå at opsige sit nuværende job inden 1. maj og dermed tiltræde som ønsket den 1. juni.
Et af de spørgsmål, som undertegnede jævnligt har fået, er: ”Hvornår kan man søge om at komme ind på friplejehjemmet?” Svaret er, at det kan man efter den 1. juni, når forstanderen er tiltrådt. Det er nemlig vedkommende, man skal henvende sig til.
Optagelse på friplejehjemmet forudsætter dog, at man er visiteret til plejehjem af sin kommune. Men alle, der er visiteret, har mulighed for at søge, hvad enten man bor i Rebild Kommune eller et hvilket som helst sted i Danmark.
Man ser f.eks. nogle gange, at borgere fra andre egne af landet gerne flytter væk fra deres egen landsdel for f.eks. at komme nærmere til deres børn eller andre pårørende. Og det kan meget vel blive tilfældet i forhold til Nørager Friplejehjem, der med sine 40 pladser formentligt vil have gode muligheder for at imødekomme eventuelle ønsker i den retning.
”Men vi prioriterer dog først og fremmest de beboere, som i dag bor på Nørager Plejehjem, og som selv måtte ønske at flytte til friplejehjemmet, når det kommunale plejehjem nedlægges,” siger Emil Tang.
Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit organisation, der har over 50 års solid erfaring med at opføre og drive plejehjem, hospicer og botilbud. Desuden varetager man administrationsopgaver for uafhængige institutioner over hele landet.
I dag driver Danske Diakonhjem 70 plejehjem. Af disse er de 48 organisationens egne friplejehjemhjem, og man opfører for tiden to nye (Horsens og Nørager). Endvidere planlægger man for tiden en række nye friplejehjem rundt

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 43 2024

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024