Kære Kollega
Alle mine sædvanlige kolleger kan jeg ikke være sammen med i denne coronatid. Men dig var der ikke nogle restriktioner mod samvær med. Du er vist helt immun overfor virus.
Vi har sammen haft et projekt, som vi skulle nå i mål med. Vores samarbejde har især været intenst – især her hen over påsken. Sammen har vi haft både op- og nedture. Du har knurret af mig, og til tider har det føltes som om, du slet ikke har villet vores samarbejde. Jeg har været både vred, frustreret og uforstående. Jeg har råbt ad dig og vendt dig ryggen. I flere dage har vi ikke været i samme rum. Så har vi igen prøvet at smøre vores samarbejde, og det har i nogen tid gået nogenlunde, for så igen slet ikke at fungere. I perioder har jeg helt tvivlet på om vi nåede i mål. Pludselig her hen mod slutningen af vores projekt gik alting så glat. Det var som om vi altid havde arbejdet sammen, og vi supplerede hinanden fantastisk. Jeg kan ikke lige sætte en finger på, hvad det var der fik det til at fungere for os. Måske behøver vi ikke altid en forklaring. Godt endte det i hvert fald.
Så kære symaskine. Nu klarede vi de 75 servietter, så er jeg slet ikke så nervøs for de 25 duge, vi skal i gang med som vores næste projekt sammen lige straks.
De bedste hilsner
Mette Engberg, Rørbæk
