fredag, december 27, 2024

Tank benzin på hestene i Ravnkilde Ryttergården Ravnkilde får sponsoraftale

Rytterne hos Ryttergården Ravnkilde kan via sponsoraftalen med OK forhåbentligt se frem til bedre udstyr og flere sjove arrangementer. Ryttergarden har ca. 90 medlemmer.

Fremover er det muligt for bilister at støtte ryttergården, når der tankes hos OK – helt uden det koster ekstra.

Rytterne hos Ryttergården Ravnkilde kan via sponsoraftalen med OK forhåbentligt se frem til bedre udstyr og flere sjove arrangementer. Det vækker glæde hos Ryttergården Ravnkilde, at man fremover kan få økonomisk støtte af bilister, der tanker hos OK. Her er økonomien nemlig ekstra udfordret lige nu på grund af coronakrisen.
”Vi er meget ramt, for vi har haft en lang periode uden undervisning for elever – og dermed får vi ingen penge ind – men vi har stadigvæk elevponyer, der skal passes og plejes,” siger Louise Linnemann, som er medlem og har fået aftalen med OK i stand.
”Vi håber også, at der kan gå nogle penge til bedre udstyr, og at vi kan lave flere sjove arrangementer for eleverne her. Eksempelvis ridelejr. Det sociale er nemlig vigtigt,” siger hun.
Støtte på flere måder
Aftalen er simpel. Man kan støtte ryttergården med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Ryttergården Ravnkildes sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.
Ryttergården får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte rytterne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.
Ryttergarden blev stiftet i 2005. 2 år efter blev den medlem af Dansk Rideforbund. Ryttergarden har plads til ca. 30 opstaldende heste og klubbens 90 medlemmer sørger for at de røres hver dag på en af klubbens 8 folde. Klubben råder desuden over 2 store udendørs dressurbaner og en springbane. I forlængelse af haller og rytterstuen ligger det en stor ridehal. Der tilbydes undervisning på alle niveauer men klubben har især fokus på de minde børn og lære alle deres elever at passe og pleje hestene.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024