mandag, december 23, 2024

Træsko, hyacintglas og en nedstyrtet flyver

Rold skov er med sine 80 km2 en af Danmarks største skovområder.

Her er de vestligste skovområder ved Torstedlund Skov og Nørlund Skov nok nogle af de mere ukendte. “Jeg har altid været fascineret af denne del af skoven, og ville gerne vise den frem for andre. Næste naturlige skridt var at spørge Nørlund Gods om lov til at afholde et par ture, og de gav grønt lys for ideen” fortæller Naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen, OutdoorHimmerland.
I løbet af juli og begyndelsen af august er blevet afholdt to ture med cirka 20 deltagere på hver. Når man går i en privat skov, der blandt andet skal levere træ til en af landets største og mest moderne savværker, så var det let af forestille sig en skov, der kun har til formål af levere produktionstræ.
Deltagerne i de to guidede ture kunne dog glæde sig over en skov, der indeholdt rigtig meget andet. Partier med forskellige træer, gamle bøge og egetræer, og et kuperet terræn var med til at give indtryk af en meget spændende skov.
Undervejs blev fortalt om det, som deltagerne passerede – blandt andet den imponerende gravsten over C. A. Horneman, slugten med det specielle navn “Vintønden”, om spøgelser på Nørlund Slot og Torstedlund Gods, og om mindesmærket over en nedstyrtet engelsk flyver fra Den anden Verdenskrig.
“Noget af det mest spændende i skoven er savværket og glasværket. Savværket kan vi jo se i dag, men hvem tænker på at at der tidligere blev lavet træsko her. Og tænk at der har ligget et stort glasværk her i skoven i midten af 1800-tallet, hvor man lavede nogle af de første og fineste hyacintglas” fortæller naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen begejstret. “Denne del af skoven har så meget spændende at byde på, så at få lov til at holde et par guidede ture her, så været en stor oplevelse for mig”.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024